Vedligeholdelse!
Plankeborde og træmøbler generalt, er levende materiale, så det kræver at du vedligeholder det, gerne 3-4 gange om året, alt efter hvor meget det bliver brugt. Du kan bruge almindelig bordpladeolie, der kan købes i de fleste byggemarkeder.
Du kan følge disse trin for at vedligeholde dine møbler
- Rengør dit møbel som du ville gøre normalt. Evt kan du give det en let overflade slibning, såfremt der er kommet skjolder, ridser mm. - Husk at fjerne alt støv bagefter.
Brug en pensel eller en svamp til at smøre olien på.
Lad olien sidde max 15-20 minutter, da den begynder at hærde.
Tør med en ren klud, det resterende olie af efter 15-20 minutter.
Efter 12 timer tørres møblet af igen, og er nu klar til brug.
Vi bruger Junckers Olie/lak til vores møbler. Ved køb af plankeborde, gives en bøtte med i samme farve som bordet har fået.

